Nyhedsbrev – Oktober 2018

Kære alle på Lynggårdsstien, Svejbæk Banesti, Lynggårdsvej og Lynggårdsvænget


Mandag den 20.8.18 var der stiftende generalforsamling i Vejlauget Stamvejen Lynggårdsvej. Dvs. et vejlaug som har til formål at vedligeholde det nord-syd-gående stykke af Lynggårdsvej fra banen til grusvejen begynder. Det er nærmere beskrevet i vedtægterne, som kan findes på vores hjemmeside https://www.stamvejen-lynggaardsvej.dk
På den stiftende generalforsamling blev der valgt en bestyrelse, som sidenhen har konstitueret sig på følgende vis:

Formand: Kristian Mikkelsen, Lynggårdsvej 20
Næstformand: Edvard Vammen, Lynggårdsvej 3a
Kasserer: Henrik Holm, Lynggårdsvej 28b
Medlem:Bodil Langelund Stub-Holm, Lynggårdsvej 6
Medlem:Line Toftdahl, Lynggårdsvænget 3
Suppleanter:Klaus Kjærsgaard-Rasmussen, Lynggårdsvej 5
Jette Lyngholm, Lynggårdsvej 17

Bestyrelsen har siden generalforsamlingen arbejdet på forskellige forhold. For det første har vi været i gang med at hverve medlemmer blandt de 66 matrikler på de fire veje. Vi har pt. fået svar fra 49, hvilket har givet anledning til 41 medlemmer. Vi håber på flere og har fået tilsagn fra nogle af dem.


Dernæst har vi fået registret foreningen på Virk.dk og fået et cvr-nummer, som det kræver for at få en bankforbindelse. Den er nu også fundet, idet Sydbank viste sig at være det bedste bud, hvilket vil sige, det billigste bud.


Vi er i gang med at undersøge, hvad det vil koste at lave forskellige former for fartdæmpning, og hvad vi kan få tilladelse til i den forbindelse. Ligeledes er vi i dialog med Silkeborg Kommunes forsyningsaf-deling for at sikre, at der ikke er aktuelle planer om opgravning til spildevandsledningen. Dialogen har været medvirkende til, at Forsyningsafdelingen har været forbi for med kamera at undersøge spilde-vandsledningen. Det viste sig, at der var sand i den, og det er nu skyllet væk. Vi har mundtligt fået tilkendegivelser på, at spildevandsledningen skal ”strømpefores”, hvilket vil sige, at den får en indvendig belægning, som sikrer, at den er tæt. Det kan gøres uden opgravning af vejen. Nogle af de huller og sænkninger, der har været i asfalten omkring et af dækslerne, har Forsyningsafdelingen udbedret uden udgift for beboerne i kvarteret.


Med de indmeldelser vi nu har fået, vil der være 100.000 kr i indmeldelsesgebyrer, og 20.500 kr. i kontingent for 2018. Og med et uændret medlemstal vil foreningens formue vokse med ca. 20.000 kr om året. På den kommende generalforsamling i 2019 vil bestyrelsen for vejlauget fremlægge forslag til, hvordan vi prioriterer midlerne. De tanker, der er gjort indtil nu med fartdæmpning og nyt asfalt på den gamle del af stamvejen, løber hurtigt op mod 200.000 kr. Ved uændret medlemstal og kontingentsats vil vi nå de 200.000 kr. i 2022.


Til slut vil vi gerne understrege, at det aldrig er for sent at melde sig ind i vejlauget. Jo flere medlem-mer jo hurtigere kan vi få vejen bragt i bedre stand. På bagsiden af dette nyhedsbrev er der en ind-meldelsesblanket, som kan udfyldes og afleveres i kassererens postkasse Lynggårdsvej 28B. Vi modta-ger rigtig gerne svar fra alle, uansat om man vil være med eller ej. Dels vil vi gerne stoppe med at rykke dem, som vi mangler svar fra, og dels vil vi gerne have alles mail-adresser, således at vi kan informere via mail i stedet for papir.


Vi regner med at udsende mail med betalingsoplysninger i midten af oktober til dem, som positivt har valgt at støtte initiativet.
På bestyrelsens vegne


Kristian Mikkelsen, formand for vejlauget.

Skriv et svar